Indholdsfortegnelse [Vis]

    Er du ofte på farten med din elbil og har derfor brug for en nem og effektiv måde at oplade din elbil på? Så bør du tage et kig på en god ladebrik til elbilen. Det giver dig nemlig mulighed for at oplade din elbil stort set alle steder, hvor der er offentlige ladebokse tilgængelige.

    Hvad er en ladebrik?

    I modsætning til benzinbiler kan du som elbilejer ikke bare køre på den nærmeste tankstation for at få gang i elbilen igen. Derfor har du brug for at finde en ladestation til elbilen, så du kan få opladet batteriet og komme op i fart igen. For at dette er muligt for dig, er det nødvendigt, at du er i besiddelse af en ladebrik. En ladebrik er et kort eller en brik, som du skal bruge på ladestationen for at kunne starte opladningen af din elbil.

    Hvordan bruger man en ladebrik til elbil?

    Med et abonnement til ladenetværket betaler du et månedligt beløb, så du kan køre ind til en af de mange ladestationer og oplade din elbil. Med dette abonnement modtager du en ladebrik, som du altid bør have med dig i din elbil.

    Når du så kører ind på en ladestation, som du har adgang til igennem dit abonnement, sætter du bare ladebrikken op på ladestanderen, og du kan derefter gå i gang med at oplade din elbil. Det er utrolig nemt, og det eneste, du derefter skal gøre, er at vente på, at din elbil er opladet og klar til brug igen.

    Hvordan bruges en ladebrik uden abonnement?

    En ladebrik kan også bruges, hvis du ikke har valgt at få et ladeabonnement. Her er det væsentligt sværere at få gang i opladningen til sin elbil. Du bliver derfor nødt til at enten finde en af de få ladestationer, hvor du rent faktisk kan betale med kort, eller du kan bruge ladestationens hjemmeside for at se, om du kan få en værdikode, som du kan anvende under opladningen.

    Kan du få en ladebrik til alle ladestandere?

    Som udgangspunkt vil din ladebrik til elbil passe til de ladestandere, hvor du har købt et abonnement. Du skal dog ikke være bekymret, hvis du kommer forbi en ladestation, som du ikke har abonnement til, og bilen er lige ved at være tør.

    Fra 2018 blev det lovpligtigt, at alle skulle kunne lade på alle offentlige ladestationer, også selvom du ikke har den rette ladebrik til elbilen. Det kan dog gøre processen lidt lettere, hvis du undersøger dine nærmeste ladestationer, så du har den rette ladebrik med dig. Så slipper du for en del bøvl.

    Hos hvilke udbydere kan man få en ladebrik?

    Du kan nu få en ladebrik hos flere udbydere på ladenetværket. Herunder har vi samlet nogle af de mest populære ladebrikker, som giver dig adgang til den pågældende udbyders offentlige ladenetværk:

    • Monta med Zapp
    • Clever Go
    • E.ON ladebrik
    • Spirii ladebrik
    • Sperto ladebrik
    • TakeCharge ladebrik

    FAQ – ofte stillede spørgsmål

    Kan jeg lade uden en ladebrik?

    Ja, du kan sagtens lade din elbil op uden en ladebrik. Processen er dog lidt mere problematisk, da du ofte skal igennem en hjemmeside for at kunne betale. På nogle ladestationer kan du dog betale med dankort.


    Hvordan får jeg en ladebrik til elbil?

    Igennem dit abonnement. Har du eksempelvis et abonnement hos E.ON eller Clever, sender de dig en ladebrik, så du kan oplade din elbil på deres ladestationer.


    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Få adgang til personlig sammenligning, tips og tricks samt eksklusive tilbud – alt sammen leveret direkte til din indbakke.

    tick Eksklusive tilbud
    tick Personlig sammenligning
    tick Modtag nyheder om nye produkter