Nyheder

Hvor langt kan en elbil køre?

Skrevet af Nicoline Høgh Stoubæk

|

Udgivet d. 20. november 2022

|

Opdateret d. 23. juni 2023

Hvor langt kan en elbil køre?

Indholdsfortegnelse [Vis]

    Mange danskere vil gerne skifte fra normalt køretøj til elektrisk køretøj, men de er bange for, at det ikke kan køre langt nok, og at det vil være til besvær i hverdagen. Men nye elbiler kan faktisk køre meget langt og kan klare 99 % af alle køreture. Det har mange test nemlig vist. Hvor langt kan elbilerne køre?

    Danskerne kører i gennemsnit maks. 40 km om dagen, og en elbil kan køre meget længere på bare én opladning. Og det er både dyre og billigere biler, som kan køre langt, så du behøver ikke at bruge en formue på en bil.

    Men hvor langt en elbil kan køre, afhænger af bl.a. bilens hastighed og udetemperaturen. Jo hurtigere du kører, og jo koldere det er, jo kortere bliver elbilens, og jo hurtigere mister den energi. Det er ting, du skal være opmærksom på. Her får du overblikket.

     

    En elbils rækkevidde er god

    Selvom den kører på el, betyder det ikke, at en elbil skal oplades efter kun at have kørt 30 km. Det gælder for det meste, at en elbil kører mange km pr. opladning. Især nyere biler kan køre meget langt. Men hvor langt kører en elbil på en opladning? Nye elbiler kan køre mindst 200 km og op til 500 km på bare én opladning. Det viser en test lavet af organisationen Autobest.

    Selv billigere biler med mindre batterier kan køre mindst 200 km på en enkelt opladning. Både en Kias 30 kWh-batteri og en Teslas 100 kWh-batteri kan altså få dig ordentligt fra A til B og dække dit kørselsbehov.

    En rækkevidde for elbiler påvirkes af hastighed og temperatur – hvor langt kan en elbil køre?

    Når du kører hurtigt på fx motorvejen, og når du skal opvarme kabinen og batteriet om vinteren, bruger bilen mere energi, hvilket påvirker, hvor langt elbilen kan køre. Det har en test fra 2021 foretaget af FDM vist. Fx kan en Kia køre 355 km med 110 km/t. på motorvej i 10 graders varme. En Fiat kan køre 160 km på motorvej i to graders varme.

    Når du vælger elbil, kan du altså med fordel tænke over dit rækkeviddebehov og vælge en bil, som matcher dit behov, selv når det er koldt udenfor.

    Hvor langt kan en elbil køre med dårlig rækkevidde?

    Biler med mindre batterier, som har gjort det dårligst i test sammenlignet med større biler, har stadig en fin rækkevidde på eksempelvis 85 km. Og det er, selvom der konstant er blevet kørt 110 km/t. Med denne rækkevidde kan du altså komme fra Aarhus til Herning.

     

    Du er godt dækket af din elbils rækkevidde

    Det er de færreste danskere, som kun kører på motorvej. Kører du i gennemsnit 40 km om dagen ved blandet kørsel, kan din bil sagtens klare dine køreture og få dig gnidningsfrit fra A til B, uden at du skal bruge tid på at oplade undervejs på turen. Fordi nye elbiler som nævnt kan køre mindst 200 km på blot én opladning, kan du få fem dages kørsel med én enkelt opladning af din elbil, hvis du fx ikke kører meget på motorvej.

    Som nævnt behøver du ikke at have en dyr bil for at køre langt og godt. Som eksempel er rækkevidderne hos Kia e-Niro og Hyundai Kona gode, og så er disse biler billigere end en Tesla, som er testet bedst. De kan nemlig køre over 500 km på én opladning med en hastighed på 90 km/t. Ved du, at du har et stort rækkeviddebehov og kører meget på motorvej, kan du med fordel gå efter bilmodeller med et større batteri, som passer til dit behov.

     

    Hvilken elbil kører længst?

    Elbilens rækkevidde har meget at skulle have sagt, når vi er på udkig efter en ny elbil. Vi vil nemlig gerne sikre os, at vi får en elbil med en god rækkevidde, så vi kan køre lange ture uden at være bekymret om, hvorvidt vi pludselig løber tør for strøm. Nedenfor har vi derfor samlet en liste over elbiler med den længste rækkevidde ifølge WLTP-tallene fra maj 2022.

    Elbiler med lang rækkevidde

    ElbilRækkevidde
    BMW iX3450 km
    Hyundai IONIQ 5507 km
    Audi Q4 e-tron509 km
    VW ID.4:517 km
    Kia EV6528 km
    Skoda ENYAQ iV529 km
    Polestar 2540 km
    Cupra Born544 km
    Tesla Model 3602 km
    Ford Mustang Mach-E610 km

    FAQ – Ofte stillede spørgsmål

    Hvor langt kan en elbil køre på en opladning?

    Elbilers rækkevidde er mellem 200 km og 500 km efter én opladning. De billigste kører typisk 200 km, mens de dyreste kører omkring 500 på én opladning.


    Hvor mange kWh bruger en elbil?

    Det kommer an på bilstørrelsen og batterikapaciteten. Mindre bybiler bruger fx 40 kWh, mens store biler som SUV’er bruger omkring 80 kWh. Og det koster ca. 100 kr. at oplade en lille bybil, mens det koster 200 kr. at oplade en stor bil.


    Hvor mange kWh kører en elbil pr. km?

    Det afhænger af den enkelte bilmodel, men som udgangspunkt kører bilen 5-6 km pr. kWh. Det vil sige, at den bruger 17-18 kWh på 100 km.


    Nicoline Høgh Stoubæk

    Nicoline Høgh Stoubæk

    Nicoline er med til at sikre, at du altid får den rette vejledning, når du er på udkig efter en ladeboks. Hun har en bred viden indenfor alt, hvad der berører el-biler, og hun står altid klar til at hjælpe dig, hvis du er faret vild i ladebokse.

    Se profil

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Få adgang til personlig sammenligning, tips og tricks samt eksklusive tilbud – alt sammen leveret direkte til din indbakke.

    tick Eksklusive tilbud
    tick Personlig sammenligning
    tick Modtag nyheder om nye produkter