Nyheder

Installation af ladeboks – Her er alt du skal vide

Skrevet af Morten Jørgensen

|

Udgivet d. 24. januar 2023

|

Opdateret d. 24. januar 2023

Ladeboks installation

Indholdsfortegnelse [Vis]

    Flere og flere danskere har elbiler, og mange vil gerne have, at det skal være belejligt at køre dem. Derfor vælger mange danskere at installere en ladeboks i deres bolig, så de nemt kan oplade bilen. Er du en af dem, som gerne vil gøre din bolig klar til elbilen og have en installation af ladeboks, er der et par ting, du skal være opmærksom på.

    Alle kan få en ladeboksinstallation

    Du kan få en ladeboks til din elbil, uanset om du bor i lejlighed eller hus. Bor du i hus, kan du med fordel lave et separat system til elbilsopladning og vælge et strømkabel, som kan understøtte opladningen – fx installation af lader på 11 kW.

    Montering af ladestandere er mere komplekst hvis man bor i lejlighed

    Bor du i lejlighed, er det lidt mere kompliceret. Det er, fordi der ikke må være kabler på fortovet, at du måske ikke har egen parkeringsplads, og at en elmåler skal opsættes separat. Men installation af ladeboks kan lade sig gøre her, hvis du parkerer i en garage, eller hvis du har din egen faste parkeringsplads, som ligger op ad en husmur. Bor du derfor i en lejlighed, skal du kontakte din udlejer eller ejendommens ejerforening for at få hjælp med installation af ladeboks. De burde kunne rådgive dig.

    Sammenlign priser på ladebokse her

    Hvad er kravene til installation af ladeboks?

    For det første skal en elektriker klare installation af ladeboks. Det er, fordi en elektriker kan sørge for sikkerhed og tryghed omkring elinstallationer. Her kan du indhente op til tre uforpligtende tilbud på en elektrikeropgave.

    For at få en ladeboksinstallation kræver det også nye elinstallationer. Elinstallationer i private boliger kan nemlig kun håndtere almindelige husholdningsapparater. Opladning af en elbil kan derfor overbelaste boligens stikkontakter. Det fører til forhøjede temperaturer, ødelagt installation og i værste fald brand. Derfor er det vigtigt, at du først får ny elinstallationen i boligen, hvis du overvejer en installation af ladeboks. Igen er det kun en autoriseret elektriker, som må stå for den nye elinstallation.

    Sådan foregår installation af ladebokse

    Mange udbydere giver dig en hel standardinstallation med i købet, når du bestiller en ladeboks hos dem. Det vil sige, at der kommer en montør, som opsætter ladestanderen og trækker kabler mellem denne og din eltavle.

    En standardinstallation af ladeboks foregår sådan, at montøren installerer ladestanderen og en kombiafbryder. I almindelige vægge borer montøren efterfølgende to gange for at føre installationskablet frem. Kablet er typisk 5G4 kvadrat, og montøren trækker det 10 meter langs gulv eller væg fra gruppetavlen og tilslutter det ladeboksen. Til sidst tester montøren, om ladestanderen fungerer, og om alt lever op til kravene.

    Opsætning af ladestander til elbil stiller krav til dine el-installationer

    Du kan kun få den ovennævnte standardinstallation, hvis din gruppetavle har plads til en ny sikring, hvis der ikke er over 10 meter fra tavle til ladeboks, og hvis der ikke er behov for gravearbejde.

    Uanset om du bor i hus eller lejlighed, er det vigtigt, at bl.a. eludtaget til ladeboksen er placeret rigtigt. Det må nemlig ikke blive udsat for meget slagregn, og derfor skal det sidde omkring én meter over jorden. Derfor et det vigtigt at få hjælp fra en professionel og erfaren montør til installation af ladeboksen. Her kan du med fordel kontakte en af vores samarbejdspartnere, som kan hjælpe med installationen.

    Du kan få tre uforpligtende tilbud på installationen her.

    Installation af ladeboks pris

    Prisen for at få installeret en ladeboks derhjemme kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder:

    • Type og mærke af ladeboksen
    • Om du skal have installeret en ny stikkontakt eller om der allerede er en tilgængelig
    • Om der skal laves elektrisk arbejde i din bolig for at installere ladeboksen

    Det er derfor svært at give et præcist svar på, hvad det koster at få installeret en ladeboks derhjemme. Men ofte kan man forvente at prisen starter fra ca. 5.000kr og op til ca. 15.000 kr. Det er bedst at undersøge priserne hos flere forskellige leverandører for at sikre, at du får den bedste pris på opsætning af en ladestander.

     

    FAQ – Ofte stillede spørgsmål

    Kan jeg selv sætte ladestander op?

    Du må ikke selv installere din ladestander, fordi der er tale om en elinstallation, som kan være farlig. Derfor skal du kontakte en autoriseret elinstallatør.


    Hvad koster installation af ladeboks?

    En pris på installation af ladeboks afhænger bl.a. af ladebokstype, om der er tale om en standardinstallation, om der skal udføres gravearbejde, og om du har købt eller lejet din boks. Hvis du har købt boksen, koster det mellem 4.000 og 10.000 kr. at installere.