Opladning af elbil hjemme - Sådan får du en ladestander derhjemme

Hvis du ønsker at oplade din elbil hjemme kræver det, at du får installeret en ladestander til hjemmet. Sammenlign priserne her og finde den bedste ladeboks til hjemmeopladning.

Hvilken ladeløsning er bedst for dig?

Har du mulighed for at få installeret egen ladeboks på din adresse?
question-mark
Der kan være tilfælde hvor det ikke er muligt, f.eks. hvis du bor i lejlighed e.l.
Hvor meget forventer du ca. at lade hjemme?
question-mark
Dit behov for at lade elbilen op derhjemme, kan have betydning for, hvilken ladeløsning der er billigst for dig.
Har du solceller eller varmepumpe?
question-mark
Har du solceller eller varmepumpe installeret på din adresse (el som primær varmekilde), er det ikke muligt at få refusion for din elbils elforbrug på din adresse.
Hvor mange kilometer forventer du at køre?
question-mark
En gennemsnitlig dansk familie kører 15.000-20.000 km/år.
km/år

Indholdsfortegnelse [Vis]

    Hvis du er den lykkelige ejer af en ny elbil, så er du klar over, at der er brug for strøm til elbilen. Heldigvis er det muligt at have en ladestander hjemme på din egen matrikel. Opladning af elbilen hjemme er altså slet ikke nogen udfordring, og behøver heller ikke at være særlig dyrt. Med en privat ladestation til elbilen derhjemme, kan man nemt lade op når det er billigst.

    Dine opladningsmuligheder derhjemme

    Hvis du ikke allerede har en elbillader hjemme, skal du være opmærksom på, at du har to muligheder. Du kan enten købe din egen ladeboks, eller du kan leje en ladestander.

    Der er selvfølgelig forskellige fordele ved hver af mulighederne – så læs med her, hvor vi gennemgår nogle af fordelene ved henholdsvis eje og leje af en ladestander. Uanset hvad du vælger, er det forholdsvis ukompliceret for dig at få en ladestander hjemme hos dig.

    Der er mange penge at spare ved at vælge den rigtige ladeløsning til hjemmet. Derfor hjælper vi dig med at finde ud af, hvilken løsning som bedst kan svare sig for netop dig når du skal lade din elbil op hjemme.

    Skal du eje eller leje en elbillader hjemme?

    Den helt store fordel ved at eje en ladestander er naturligvis, at du slipper for at betale et månedligt beløb. Når først din ladestander i hjemmet er monteret og klar, så kommer der ingen ekstra regninger fra det selskab, du har købt ladestanderen hos. Du afregner for strømmen som almindeligt hos dit elselskab.

    Der vil selvfølgelig være nogle udgifter i forbindelse med service og vedligehold. Men det er faktisk muligt at tegne et særskilt serviceabonnement, hvis du ejer en ladestander hjemme hos dig selv. Alt efter hvor meget du bruger standeren, kan dette måske være en relevant overvejelse for dig. Tilkøber du en serviceaftale til din ladeboks hjemme, giver det dig mulighed for refusion af afgiften på strøm.

    Elbilopladning hjemme kan som sagt også fungere med en ladestander, som du lejer. Fordelen her er, at du har et godt overblik over dine udgifter, da du betaler et fast månedligt beløb.

    Derudover vil du i nogle tilfælde også få adgang til operatørens offentlige ladenetværk. Det betyder altså, at du kan bruge operatørens ladestationer, når du er på farten. Derudover vil service og vedligeholdelse oftest også være en del af det tegnede abonnement på elbil-ladestanderen i hjemmet.

    Sammenlign ladebokse med serviceaftale her

    Hvad kræver det at få en elbillader hjemme?

    Hvis du vil have en ladestander hjemme, skal du være opmærksom på, at det kræver en speciel elinstallation. Du skal enten købe eller leje en boks, og denne boks skal selvfølgelig installeres.

    Installationen bør du ikke give dig i kast med selv. Her har vi nemlig at gøre med teknik og elektronik, som bør overlades til professionelle – medmindre du selvfølgelig selv er autoriseret elektriker og kender til mekanikken bag disse forhold.

    Har du behov en installation af ladestander i privaten? Få 3 uforpligtende tilbud fra autoriserede elektrikere her.

    Ladestander hjemme: Kan man selv installere den?

    Som skrevet ovenfor, er det korte svar på spørgsmålet ’nej.’ Dette job kræver en elektriker. Heldigvis findes der mange firmaer og elektrikere, som kan give dig kvalificeret hjælp til at installere din ladestander.

    En ladeboks til elbil kan være en god idé for rigtig mange mennesker og potentielt også for dig. Men du skal selvfølgelig have installationen i baghovedet, når du bestiller din stander.

    Din elbilopladning hjemme kommer selvfølgelig med en pris, som afhænger af vilkårene omkring din lader og dens installation i hjemmet. Det er dog afgørende, at du får en elektriker til at hjælpe med at foretage installationen.

    Guide - Alt du skal vide om installation af ladebokse

    Hvad koster det at lade en elbil op hjemme?

    Det kan være svært at komme med et konkret svar på, hvad det koster at at lade en elbil op derhjemme. Tværtimod afhænger svaret af en række forhold, som du sådan set selv er med til at bestemme.

    Det afhænger for eksempel af, om du ejer eller lejer din elbiler-lader hjemme, om du har tilkøbt en serviceaftale og modtager refusion, samt hvilken elaftale du har. Lad os gennemgå nogle af de mest gængse overvejelser herunder.

    Hvis du lader din elbil op uden at have et ladeboks abonnement i hjemmet, så er prisen på din el til bilen den samme, som al den anden el du i øvrigt bruger i hjemmet. Det vil altså sige, at du betaler samme pris for mængden af el til din bil, som du ville betale, hvis samme el var gået til andet forbrug. I dette tilfælde er det altså dit elselskab og de politisk vedtagne afgiftssatser, der afgør, hvor høj den endelig regning bliver for dig.

    Priser på opladning af elbil derhjemme med refusion

    Der er også en mulighed for, at du kan få refusion for noget af den strøm, du bruger til at lade bilen op. Dette kræver dog som minimum, at du har et serviceabonnement på din ladestander hjemme. Men du kan til gengæld spare mange penge ved sådan en refusion. Der er her tale om, at du får refunderet en pæn mængde af de penge, du har betalt i elafgift til din elbil.

    Oplader du elbilen hjemme med refusion får du cirka 0,94 – 1,12 kr. pr. kWh retur.

    Elbiler er som bekendt grønne biler, og derfor er der også fra politisk side aftalt en gevinst for elbilejere som en anerkendelse af og et incitament til, at man bidrager til den grønne omstilling med elbiler. Du skal desuden være opmærksom på, at nogle udbydere faktisk tilbyder ubegrænsede opladningsløsninger. Hvis det er noget, der fanger din interesse, bør du selvfølgelig undersøge denne slags tilbud nærmere.

    Pris på opladning af elbil hjemme

    Hvis vi antager, at du har en ladeboks hjemme som du ejer og ikke modtager refusion på, kan du udregne prisen på hjemmeopladningen således:

    • elforbrug x elpris 

    Hvis din elbils batteri har en effekt på 40 kWh, vil det også være det antal kWh, som batteriet kan holde på en opladning. Betaler du en gennemsnitslig elpris på 3 kr. pr. kWh, betaler du altså cirka 120 kr. for at oplade elbilen hjemme. 

    Overstående er blot et eksempel på, hvad det koster at oplade elbilen hjemme. Som sagt er der mange ting du bør tage højde, eksempelvis hvis du modtager refusion på ladeboksen.

    Priseksempel på elbils opladning hjemme med refusion

    Hvis vi antager at du modtager 0,94 kr. pr. kWh i refusion på din ladeboks til hjemmet, vil du være nede på en gennemsnitlig elpris på 2,06 kr. pr. kWh. I dette tilfælde vil en hjemmeopladning med refusion koste dig 82,4 kr. for en opladning.

    Du kan bruge vores beregner øverst på siden til at afgøre, om du skal oplade elbilen hjemme med eller uden en serviceaftale.

    Elbil ladeboks til hjemmet

    Når du har besluttet, hvilken af ovenstående løsninger som passer bedst til dit behov for  opladning, er det tid til at finde den helt rette hjemme-ladestation.

    Men hvilken ladeboks er så bedst til hjemmeladning? Det vigtigt at du får valgt en elbil-ladestander til hjemmet, som passer til din bils specifikationer og til dine behov for opladning.

    En normal ladestander i hjemmet kan typisk overføre en effekt på 3,7, 11 eller maksimalt 22-kW. Man ser oftest flest ladebokse med 11-kW i hjemmet, og ladestanderens effekt har indflydelse på, hvor hurtigt du kan få opladet bilen hjemme.

    Ønsker du at have en ladeboks til elbil hjemme og kunne køre flere længere ture om dagen, vil en 22 kW-udgave måske være det bedste valg. Her får du nemlig en fuld opladning på omkring to timer. Med den 3-fasede teknologi får du en variant, der tager højde for husstandens samlede elforbrug. Det betyder, at den går ned i ydeevne i spidsbelastningstidspunkterne, når du eksempelvis vasker tøj eller laver mad.

    Uanset hvilken løsning du vælger, vil en ladeboks på hjemmeadressen gøre, at du ikke skal tænke over at finde opladning andre steder. Det er bare at koble ladekablet fra stationen til din bil.

    Hvad koster en ladestander til hjemmet?

    Priserne på hjemmeladestandere varierer betydeligt og afhænger af den valgte løsning. Herunder påvirkes prisen af om ladeboksen ejes eller lejes, og derudover om du er berettiget til refusion eller ej.

    Hvis du vælger at eje din ladestander i hjemmet, skal du overveje købsprisen for enheden, installationsomkostningerne samt omkostningerne ved at vedligeholde og reparere den på lang sigt.

    Prisen for en ladestander til hjemmet vil i sig selv koste et sted mellem 4.000 – 10.000 kr. alt afhængig af mærke, effekt osv. Derudover skal ladeboksen monteres og installeres. 

    For at træffe den bedste beslutning i forhold til hjemmeladestandere, er det vigtigt at undersøge de forskellige muligheder og overveje dine individuelle behov og omkostninger. Derfor kan du med fordel sammenligne priser på forskellige ladebokse til hjemmet øverst på denne side.

    Priser på forskellige ladeløsninger til hjemmet

    Ladeløsning hjemmeEjeEje med serviceaftaleLeje
    Pris for ladeboks i hjemmet9.498 kr.9.498 kr.249 kr./md
    Installation af ladeboks hjemmeStandard installation inkluderet i ladeboks prisen.Standard installation inkluderet i ladeboks prisen.3.499 kr.
    Pris for serviceaftale0 kr. 49 kr./mdService inkluderet i lejeprisen.

    Billigste ladeboks til elbil hjemme

    For langt de fleste husstande og elbilejere vil den billigste ladeboks at få installeret være en boks til opladning i eget hjem. Der er dog flere ting, du bør have med i dine overvejelser og være opmærksom på, når det kommer til, hvad du skal betale.

    Der er nemlig forskel på, om du køber din boks, eller om du månedligt betaler et beløb for ladeboksleje eller lease din ladeboks. Derudover skal du også overveje, om det kan betale sig for dig og din husstand at købe en serviceaftale med, når I investerer i en boks til opladning i hjemmet.

    Opladning af elbil hjemme med solceller

    Det er også vigtigt at have med i dine overvejelser, at hvis du har andre installationer i din bolig, der giver dig ret til refusion af din elafgift, kan du ikke få refusion ad to omgange.

    Hvis du for eksempel har solceller på taget, har elvarme eller har en varmepumpe installeret i hjemmet, kan du ikke oveni få refusion for strømmen til din elbil.

    Refusionen sker altså kun, hvis du har en serviceaftale på din ladestander, og hvis du ikke har andre ting i dit hjem, der kan give dig ret til refusion.

    Hvordan får jeg installeret en elbillader hjemme?

    Det er med ladestandere til din elbil hjemme hos dig selv, som det er med alle andre investeringer. Du bør gøre det helt klart for dig selv, hvilken løsning der er den rette for netop dig. Ovenfor har vi gennemgået nogle af de mest afgørende fordele og ulemper ved de valgmuligheder, du står over for.

    Herfra er det op til dig at overveje spørgsmål som: Ønsker du en elbillader hjemme? Ønsker du at eje den eller at leje den? Er en elbillader i hjemmet et mere fordelagtigt valg for dig end at anvende offentligt tilgængelige ladestandere? Og hvordan passer en hjemme ladestander med dine vaner og dit øvrige forbrug?

    Når du har besvaret disse spørgsmål, kan du enten kan købe din egen ladeboks, eller du kan gå på jagt efter en ladeoperatør, der udlejer ladestandere. Husk at være omhyggelig i din søgen. Og husk også at få fat i en autoriseret og dygtig elektriker, der kan installere apparatet for dig.

    Skal jeg have en ladestander til elbilen hjemme?

    Du vil altså opleve forskellige fordele, alt efter om du ejer eller lejer din hjemmelader til elbil. Det er bare op til dig at finde ud af, hvilken løsning der passer dig bedst.

    Hvis du har købt en elbil, så får du altså her lidt lektier. Har du brug for en lejet ladestander eller en ladestander, der er din egen? Det er helt op til dig at vurdere ud fra din bopæl, dine vaner og dine behov. Brug beregneren øverst på siden, og finde ud af hvilken løsning du skal vælge når du skal have elbil opladning hjemme.

    Fordele ved at have en ladestander hjemme

    De fleste elbilejere har måske prøvet at stå i kø til en ladestander og ønsker ikke at gentage oplevelsen. Jo flere elbiler, der sælges, jo længere køer kan man også risikere at møde i forsøget på at få opladt sin elbil. Med en privat ladestation til din elbil kan du naturligvis undgå dette scenarie.

    Det kan være en stor fordel for dig som bilejer at have en ladeboks til elbilen hjemme, hvis du kører længere distancer og ofte bruger din elbil. På den måde er opladningsmuligheden let tilgængelig og ikke forbundet med lange køer og ventetid.

    Desuden betyder en ellader i hjemmet, at du kan lade, præcis når du ønsker det. Du kan for eksempel sætte bilen til laderen, når du kommer hjem fra arbejde.

    Har du ikke et akut behov, kan du også vente med at sætte stikket i, indtil det bliver sen aften, så bilen lader over natten. Strømpriserne falder jo som bekendt ved nattetid, så du kan faktisk spare rigtig mange penge ved at lade om natten.

    Det er derudover også næsten altid billigere at lade bilen op hjemme end ved en offentlig ladestander. Der er flere forskellige forhold, der har betydning for priserne på elbilopladning hjemme, men i sidste ende er der penge at spare, når du vælger en ladeløsning i hjemmet.

    Og særligt hvis du altså husker at lade bilen oplade natten over.

    Find en passende el-aftale til din bil her

    Ulemper ved elbilopladning hjemme

    Men det er selvfølgelig ikke udelukkende rosenrødt at lade din elbil oplade hjemme. Ved alle beslutninger er der selvfølgelig også ulemper. Her får du et kort overblik over nogle af ulemperne ved at have en hjemmelader til elbil.

    I de fleste tilfælde vil det tage noget længere tid at lade din elbil op hjemmefra, end hvis du oplader ved en offentlig ladestation. Der er simpelthen ikke den samme effekt i opladningen, når du gør det fra dit eget personlige stik. Det gælder både, hvis du ejer og lejer en ladestander på din matrikel.

    Helt konkret betyder det selvfølgelig, at opladningen af bilen kan tage længere tid at fuldende, hvis du gør det hjemme. Ulempen er dog ikke større, end at du kan gøre en indsats for at huske at sætte opladningen i gang om aftenen. På den måde sparer du penge, og din bil er opladt og klar dagen efter.

    Hvis du ønsker at kunne lade din elbil op hjemmefra, så er der dog en omkostning, som er svær at slippe uden om – især hvis du ønsker at eje ladestanderen. Det handler selvfølgelig om etableringen og etableringsomkostningerne.

    Du skal være klar over, at det her ikke bare er en lille stikkontakt, som en elektriker kommer og installerer i løbet af et par minutter. Der er dog gode tips og råd til besparelser at hente.

    FAQ - Ofte stillede spørgsmål

    Kan jeg få elafgiftsrefusion, når jeg lader min elbil hjemme?

    Du kan godt få refusion. Hvis du lejer din ladestander, så betaler du som regel også for service gennem dit abonnement. Og netop et serviceabonnement skal du have, hvis du skal have mulighed for at opnå refusion. Så hvis du ejer din stander, skal du altså tegne et serviceabonnement.


    Må jeg selv installere en elbillader hjemme?

    Nej. Dette er en af de større strømrelaterede opgaver, som kræver en autoriseret elektriker. Det er heldigvis ikke specielt kompliceret at finde en elektriker, der kan foretage installationen billigt og effektivt.


    Hvad koster en hjemmeladestation?

    Prisen på en elbil lader til hjemmet afhænger af mærke, effekt på boksen og hvilke ting som medfølger i købet. Typisk kan en ladestation til hjemmet købes for mellem 4.000 – 10.000 kr. Husk at sammenligne priserne på ladestandere til hjemmet inden du køber, for at være sikker på at få boksen til den bedst mulige pris.


    Hvilken hjemmelader er bedst?

    Det er svært at sige præcist, hvilken hjemmelader som er den bedste. Det afhænger primært af, hvilke krav du har til din ladeboks derhjemme samt din elbils specifikationer.


    Hvor mange kW kan man lade med hjemme?

    Oplader du bilen hjemme, er den mest almindelig effekt på boksen 11 kW. Dit valg bør afhænge af din elbils batteri. En 22 kW-ladeboks vil typisk kræve en mere omfattende omstrukturering af din el-installationer i hjemmet.