Ladekabel til elbil

Indholdsfortegnelse [Vis]

    Hvis du har købt en elbil, ved du sikkert også, at et ladekabel til elbilen er en nødvendighed. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvilket ladekabel du vælger. For at få en hurtig og effektiv opladning, kræver det nemlig, at du vælger det rette ladekabel til elbilen.

    Men hvilket ladekabel skal man vælge? Og hvad skal man være særligt opmærksom på? Det kan du læse meget mere om lige her.

    Følger der et ladekabel med, når man køber en elbil?

    I langt de fleste tilfælde følger der en nødlader med, når du køber en elbil. Det anbefales dog, at du udelukkende bruger dette ladekabel til nødsituationer og dermed ikke til daglig opladning.

    Det er dog forskelligt, hvorvidt der medfølger et almindeligt ladekabel, som er beregnet til daglig brug. Hos nogle udbydere følger dette kabel automatisk med, når du køber en elbil, hvorimod du skal købe det separat hos andre udbydere.

    Hvilke slags ladekabler findes der?

    For at sikre en hurtig og effektiv opladning, kræver det, at du får valgt det helt rette ladekabel til elbilen. Der findes både forskellige ladestik og ladekabler, og det rette valg af kabel afhænger af, hvordan din bil skal oplades og hvilken type elbil, du har.

    Det mest anvendte ladekabel er dog et mode 3-ladekabel, som er beregnet til at koble en elbil til en ladeboks.

    Du kan læse mere om de forskellige typer ladekabler længere nede på siden.

    Køb ladekabler her

    Sådan vælger du det rette ladekabel til din elbil

    For at finde det bedste ladekabel til din elbil, er der nogle ting, som du bør have i mente.  I dette afsnit kan du blive klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde det rette kabel til elbilen.

    Før du går i gang med at lede efter et kabel til elbilen, er der dog særligt to elementer, som du bør tage stilling til. Det drejer sig om følgende: 

    • Hvilken type elbil har du? I dag er størstedelen af ladekabler til elbiler universalkabler, og de fleste ladekabler vil derfor passe til din elbil. Dog kan der være enkelte tilfælde, hvor dette ikke er gældende, og vi anbefaler derfor, at du undersøger, hvorvidt din elbil kræver et bestemt ladekabel på forhånd.
    • Skal ladekablet bruges med din ladeboks? Dernæst bør du overveje, hvorvidt dit ladekabel skal tilsluttes din ladeboks derhjemme. Hvis dette er tilfældet, bør du sikre, at ladekablet er kompatibel med din ladeboks.

    Ladekablet skal have den korrekte mode

    Når du har fået styr på ovenstående, bør du undersøge, hvilket mode-kabel, der passer til din elbil eller hybridbil – og her er det vigtigt, at du får valgt det rette kabel med den korrekte mode. “Mode” definerer blot, hvordan strømmen bliver overført til elbilen.

    Der findes 4 forskellige mode-kabler, som hver især har deres funktioner. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige kabler:

    • Mode 1-kabel kan tilsluttes en ganske almindelig stikkontakt inde i huset. Denne type kabel er dog forældet, og bliver derfor ikke brugt længere.
    • Mode 2-kabel medfølger ofte, når du køber en elbil, som en form for nødkabel. Dette kabel kan også tilsluttes en almindelig stikkontakt, men forskellen ligger i, at kablet har en kontrolenhed, som sikrer, at bilen ikke bliver overbelastet ved opladning. Det anbefales dog ikke, at man bruger dette kabel til daglig opladning af elbilen.
    • Mode 3-kabel er på nuværende tidspunkt standardkabel til elbiler. Dette kabel kan bruges til både hjemmeopladning og opladning ved offentlige ladestandere. I dag lader de fleste elbiler med et mode 3-kabel, og det er derfor dette kabel, som du som udgangspunkt bør gå efter.
    • Mode 4-kabel bruges typisk til hurtigladning, som oplader med jævnstrøm. Det er dog ikke muligt at købe disse kabler separat.

    Hvilket stiktype har din elbil?

    Det stik, som skal tilsluttes en elbil, kan enten være Type 1 eller Type 2. I dag er Type 2-stikket dog blevet standardstik for alle elektriske køretøjer inden for EU, og alle nyere elbiler i Danmark vil derfor anvende denne type stik.

    Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal bruge Type 1 eller Type 2, så anbefaler vi, at du undersøge dette på forhånd, så du får valgt det rette ladekabel.

     

    Vælg den rette effekt

    Det er også vigtigt, at du får valgt et kabel med den rette ladeeffekt – og med den rette ladeeffekt menes der strømstyrke, kW-værdi og det korrekte antal af faser. Ved at vælge den rette effekt, sikrer du en hurtig og effektiv opladning.

    For at få den hurtigste og mest effektive opladning, kræver det, at du kender til kapaciteten på elbilens indbyggede oplader. Hvis du ikke kender kapaciteten, anbefaler vi derfor, at du undersøger dette.

    Som udgangspunkt bør du gå efter et kabel, som minimum har den samme kW-værdi, som den indbyggede oplader – og gerne højere.

    Vælg den rette længde

    Det kan have store konsekvenser, hvis du køber for korte ladekabler. Det kan ende med, at du ikke kan få ladet din elbil op, fordi ladekablet ikke har en tilstrækkelig længde.

    Typisk har et ladekabel en længde mellem 4 – 10 meter, og det anbefales at købe et kabel på omkring 5 meter. Det kan dog være en god idé at undersøge på forhånd, hvor langt dit ladekabel skal være, så du er sikker på at få den nødvendige længde.

    FAQ - Ofte stillede spørgsmål

    Er der forskel på ladekabler til elbiler?

    Det er vigtigt, at du får valgt det rette ladekabel til din elbil, så du sikrer en hurtig og effektiv opladning. For at finde det rette ladekabel, bør du være opmærksom på flere elementer, såsom mode, stiktype, ladeeffekt, længde mm.


    Hvilket type ladekabel skal jeg vælge?

    Her på siden har vi samlet nogle gode overvejelser, som hjælper dig med at finde det rette ladekabel til din elbil.


    Hvor langt et ladekabel kan man få til elbil?

    Du kan få et ladekabel i flere forskellige længder, som typisk strækker sig op til 10 meter. Det kan derfor være en god idé at overveje, hvor langt et ladekabel, du har brug for.


    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Få adgang til personlig sammenligning, tips og tricks samt eksklusive tilbud – alt sammen leveret direkte til din indbakke.

    tick Eksklusive tilbud
    tick Personlig sammenligning
    tick Modtag nyheder om nye produkter