Indholdsfortegnelse [Vis]
Puljen for tilskud lukkede for ansøgninger i 2022
På nuværende tidspunkt er det ikke længere muligt at søge tilskud til ladestandere. Dem, som fik tilsagn om tilskud i 2022 har frem til 2025 til at gøre deres projekter færdige. På nuværende tidspunkt er der ifølge Vejdirektoratet ikke planer om at oprette en ny tilskudspulje foreløbig.
Har du en elbil og overvejer at få en ladestander, så du kan oplade bilen, præcis når det passer dig? Så er du sikkert også interesseret i at vide, om du kan tilskud til din ladestander, og hvad du skal gøre for at få tilskuddet. Vi tager dig igennem det hele lige her på siden.
Hvor stor er puljen for tilskud til etablering af ladestander?
Der er mere end 65 millioner kroner i puljen for tilskud til etablering af ladestandere. Det gælder både til offentlige og private arealer, så der er rig mulighed for tilskud til din investering, hvis du ansøger om det. Tilskuddet er en del af den grønne pulje, som ligger på 475 millioner kroner.
Du kan både få tilskud til ladestander til privatarealer, erhverv og som forening. Der er i alt afsat 7,3 millioner kroner til forskellige foreninger og hele 29,2 millioner til de danske boligforeninger. Ansøgningsprocessen for 2023 er naturligvis overstået, og der er ikke sat en specifik dato for, hvornår puljen åbner igen i 2024. Så er det noget, du er interesseret i, er det vigtigt at holde øje med startdatoen, så du ikke er for sent ude. Du kan læse bekendtgørelsen om tilskuddet til etableringen her.
Tilskud til ladestander for boligforening, erhverv og privat
Lige meget om du søger om tilskud til ladestander til erhverv eller privat, kan du maksimalt søge om et tilskud, der svarer til 25 % af udgifterne. Det kan være alt fra ladeboks, søjler og fundament til gravearbejdet og tilslutningen. Det betyder, at du også har mulighed for at søge tilskud til ladestandere i boligforeninger.
Tilskuddet kan derfor være en stor hjælp til investeringen, og står du får investeringen for en forening, er det vigtigt, at ladestanderen etableres på foreningens fælles parkeringsplads. Det er nemlig et krav for ansøgningen.
Hvordan søger man om tilskuddet?
Bolig- og Planstyrelsen står for hele tilskudsordningen, og det er derfor kun muligt at ansøge om tilskuddet igennem deres hjemmeside. Hold derfor øje med denne, så du præcis ved, hvornår du skal starte. Det er som regel en meget simpel og hurtig proces at ansøge om tilskuddet.
Ansøgningerne prioriteres i forhold til, hvor langt du har til den nærmeste ladestander, og hvor mange boliger der eventuelt er i boligforeningen. Jo flere boliger, jo højere prioritet vil ansøgningen have.
Det er derudover vigtigt at gøre opmærksom på, at tilskuddet er skattepligtigt, da det anses som en indtægt, og det er kun muligt at ansøge én gang pr. forening.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Kan man få tilskud til opsætning af ladestander?
Ja, du kan få del af tilskudspuljen, der ligger på 65 mio. kr. Du skal bare sende en ansøgning til Bolig- og Planstyrelsen, når puljerne igen åbner for ansøgninger.
Kan man få tilskud til ladestander som boligforening?
Boligforeninger kan også få gavn af tilskuddet. Faktisk er næsten 30 mio. kr. afsat udelukkende som tilskud til ladestandere til boligforeninger.