Nyheder

E.ON eller Clever? Vi guider dig til den rette ladeløsning

|

Udgivet d. 10. juni 2024

|

Opdateret d. 25. juni 2024

clever-vs-eon

Indholdsfortegnelse [Vis]

    Når man skal på udkig efter en ladeløsning til elbilen, så er der mange muligheder at vælge mellem – og det er selvfølgelig en fordel for os. Men på trods af, at der er mange udbydere at vælge mellem, så er der især to udbydere, som er blevet særligt populære blandt elbil-ejerne: nemlig E.ON og Clever.

    E.ON og Clever er to af de største ladenetværk i Danmark, som i den grad har fundet deres vej til størstedelen af de danske hjem. Der er derfor ingen tvivl om, at det er disse to selskaber, som dominerer det danske marked.

    Men hvad er de væsentligste forskelle mellem Clever og E.ON? Og hvilket selskab er bedst? Det kan du læse meget mere om i dette blogindlæg.

    Clever

    Clever er Danmarks største ladenetværk, som blot fortsætter med at vokse og vokse. Hos Clever kan de tilbyde et udvalg af ladeløsninger, som passer perfekt til ethvert behov.

    En af de største fordele ved at være kunde hos Clever er, at du får mulighed for at nyde godt af deres elafgiftrefusion, hvis du har tegnet et abonnement hos dem i forbindelse med din ladeboks. Når du lader din elbil derhjemme, anvender du husets strøm til formålet, og gennem Clevers elafgiftsrefusion vil du blive tilbagebetalt for den strøm, som du bruger i forbindelse med opladningen af din elbil.

    Hos Clever har du mulighed for at vælge mellem to ladeløsninger:

    • Clever One, som er en ladeløsning med abonnement, hvor du lejer ladeboksen
    • Clever Box, som er en ladeløsning uden abonnement, hvor du køber ladeboksen

    Ladeløsninger fra Clever

    Hvis du vælger deres ladeløsning med abonnement (Clever One), betyder det, at du lejer ladeboksen og tilkøber et abonnement hos Clever. Gennem dit abonnement får du adgang til en række fordelagtige kundefordele, såsom:

    • Service og garanti af ladeboks i hele lejeperioden
    • Mulighed for opladning på Danmarks største ladenetværk
    • Intelligent opladning
    • Månedlig elafgiftsrefusion

    Hvis du derimod vælger deres ladeløsning uden abonnement (Clever Box), betyder det, at du ikke lejer ladeboksen af Clever – men i stedet køber du en ladeboks, som du får fuld ejerskab over efterfølgende. Hvis du vælger denne ladeløsning, vil du dog ikke få del af Clevers elafgiftsrefusion, og du vil heller ikke få adgang til de mange fordele, som er tilknyttet et abonnement.

    Hvis du ikke ønsker at få en ladeboks installeret, har du mulighed for at vælge Clever Go. Clever Go er en ladebrik, som giver dig mulighed for at oplade elbilen på mere end 5.000 ladestandere fordelt i Danmark.

    E.ON

    E.ON er et af de største ladenetværk i Danmark, og E.ON er derfor i stor konkurrence med Clever. Hos E.ON tilbyder de en række forskellige ladeløsninger til dig med elbil, og du har derfor mulighed for at vælge en løsning, som matcher dine behov.

    I modsætning til Clever, har du ikke mulighed for at leje din ladeboks gennem E.ON. Gennem E.ONs ladeløsninger, er det kun muligt at købe ladeboksen og dermed have fuld ejerskab over den. Derudover har E.ON sat deres elafgiftrefusion på pause fra den 1. januar 2023, hvilket betyder, at du på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at få elafgiftrefusion hos E.ON.

    Hos E.ON har du mulighed for at vælge mellem to ladeløsninger:

    • E.ON Home, som er en ladeløsning, hvor du køber en ladeboks
    • E.ON Drive, som er en ladeløsning uden ladeboks men adgang til ladestandere

    Ladeløsninger fra E.ON

    Hvis du ønsker at installere en ladeboks fra E.ON derhjemme, kan E.ON tilbyde to produkter indenfor deres E.ON Home-kategori. Det drejer sig om Home Lite og Home Plus. Når du vælger en af disse ladeløsninger, får du også adgang til en række fordelagtige kundefordele, såsom:

    • Adgang til +1.800 E.ONs offentlige ladepladser i Danmark
    • Opladning med certificeret grøn strøm
    • Support til ladeboks
    • E.ONs lyn- og hurtigladere indgår i abonnement

    Hvis du derimod ikke ønsker en ladeboks installeret derhjemme, kan du vælge mellem to produkter indenfor deres E.ON Drive-kategori. Det drejer sig om Drive Lite og Drive Plus. Her får du i stedet adgang til deres store ladenetværk, som har mere end 1.800 ladestandere fordelt i landet.

    Clever vs. E.ON – hvad er bedst?

    Det er svært at svare på, hvorvidt E.ON eller Clever vil være det bedste valg for dig. Det handler i høj grad om, hvad du er på udkig efter i forbindelse med en ladeboks. Foretrækker du en ladeboks med abonnement? Vil du leje en ladeboks? Vil du købe en ladeboks? Eller er du blot på udkig efter en god og prisvenlig ladeløsning? Mulighederne er mange, og du bør derfor gøre dig nogle grundige overvejelser, før du træffer en beslutning.

    Nedenfor har vi beregnet de årlige omkostninger, som er forbundet, når man er kunde hos E.ON og Clever. Priserne er inklusive et engangsbeløb til installation af ladeboks.

    Årlige udgifter som kunde hos E.ON og Clever

    UdbyderUdgift 1 årUdgift 3 årUdgift 5 år
    E.ON Home Lite (inkl. installation u. ladekabel)11.943 kr.35.829 kr.59.715 kr.
    E.ON Home Plus (inkl. installation u. ladekabel)12.903 kr.38.709 kr.64.515 kr.
    Clever One (inkl. installation)17.088 kr.21.264 kr.85.440 kr.
    Clever Box (inkl. installation)12.067 kr.36.201 kr.60.335 kr.

    Skal du vælge Clever eller E.ON?

    Som det fremgår af sammenligningen ovenfor, er E.ON en smule billigere end Clever. Hvis du er på udkig efter den billigste løsning, kunne E.ON derfor være en god mulighed. Hvis du til gengæld foretrækker en masse gode abonnementsfordele, så kunne Clever derimod være en god mulighed. Som kunde hos Clever får du nemlig adgang til en masse fordele gennem dit abonnement, såsom service og garanti af ladeboks, mulighed for opladning på det største ladenetværk i Danmark, månedlig elafgiftrefusion, intelligent opladning og meget mere.

    E.ON og Clever har altså nogle væsentlige elementer, som adskiller dem fra hinanden. E.ON kunne være en god mulighed for dig, der foretrækker en god ladeløsning til en overkommelig pris, hvorimod Clever kunne være en god mulighed for dig, der foretrækker fordelagtige kundefordele og et stort ladenetværk.

    Kan Clever bruges på E.ON?

    Ja, det kan det. Hvis du er kunde hos Clever har du nemlig mulighed for at lade ved ladestandere, som ejes af E.ON. Du kan dermed også lade ved Clevers ladestandere, hvis du er kunde hos E.ON.


    Er E.ON og Clever det samme?

    Nej, E.ON og Clever er to forskellige ladenetværk. De har dog indgået et samarbejde, som betyder, at kunder hos Clever kan lade ved ladestandere, der ejes af E.ON og omvendt.


    Hvad er billigst - E.ON eller Clever?

    Som udgangspunkt er de årlige omkostninger hos Clever højere end E.ON. Til gengæld tilbyder Clever elafgiftsrefusion, hvilket E.ON ikke gør.


    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Få adgang til personlig sammenligning, tips og tricks samt eksklusive tilbud – alt sammen leveret direkte til din indbakke.

    Du kan altid afmelde ved at klikke på “afmeld” nederst i enhver nyhedsmail.

    tick Eksklusive tilbud
    tick Personlig sammenligning
    tick Modtag nyheder om nye produkter