Nyheder

Installation af ladeboks – Det skal du vide

Skrevet af Morten Jørgensen

|

Udgivet d. 24. januar 2023

|

Opdateret d. 9. august 2024

Ladeboks installation

Indholdsfortegnelse [Vis]

    I dag vælger flere og flere danskere at investere i en elbil, og i den forbindelse ønsker mange at installere en ladeløsning derhjemme, så de kan få hurtig og nem opladning af elbilen.

    Men hvordan fungerer alt det praktiske vedrørende opsætning af ladestander til elbilen? Og er der nogle særlige regler for opsætning af ladeboks, som man skal være opmærksom på? Det kan du læse meget mere om lige her.

     

     

    Få en hurtig og nem installation af ladeboks

    Du kan få installeret en ladeboks til din elbil, uanset om du bor i lejlighed eller hus – og det er derfor også muligt at få en ladestander i en boligforening og ejerforening. Bor du i hus, kan du med fordel lave et separat system til elbilen og vælge et strømkabel, som kan understøtte opladningen – fx installation af lader på 11 kW.

     

    Montering af ladestandere er mere kompleks, når man bor i lejlighed

    Bor du i lejlighed, er det lidt mere kompliceret at få monteret en ladeboks. Det skyldes, at der hverken må være kabler på fortovet, at du ikke har egen parkeringsplads samt at en elmåler skal opsættes separat.

    Hvis du parkerer i en garage, som er forbeholdt dig, eller du har din egen faste parkeringsplads, som ligger op ad en husmur, så kan du dog sagtens få installeret en ladeboks.

    Såfremt du bor i en lejlighed og ønsker at få monteret en privat ladeboks, anbefaler vi, at du kontakter din udlejer eller ejendommens forening. De kan dermed rådgive dig vedrørende dine muligheder for installation af ladestander.

    Sammenlign priser på ladebokse her

    Hvad er kravene til installation af ladeboks?

    Når du skal installere din ladeboks, så er der nogle særlige regler for opsætning af ladestandere, som du skal være særligt opmærksom på.

    For det første må du ikke selv montere din ladeboks, da denne opgave udelukkende må udføres af en autoriseret elektriker. Det skyldes, at en elektriker har de rette kompetencer til at sikre den optimale sikkerhed og tryghed omkring elinstallationer.

    Du kan indhente op til tre uforpligtende tilbud på en elektrikeropgave lige her.

    Derudover kræver en ladeboksinstallation også nye elinstallationer. Elinstallationer i private boliger kan nemlig kun håndtere almindelige husholdningsapparater. Opladning af en elbil kan derfor overbelaste boligens stikkontakter. Det fører til forhøjede temperaturer, ødelagt installation og i værste fald brand. Derfor er det vigtigt, at du først får ny elinstallationen i boligen, hvis du overvejer en installation af ladeboks. Igen er det kun en autoriseret elektriker, som må stå for den nye elinstallation.

     

    Krav til installation af privat ladeboks

    Sikkerhedsstyrelsen har udstedt en række krav, som skal være gældende ved installation af ladeboks. Det drejer sig om nedenstående krav:

    • Din ladeboks skal være koblet på en seperat sikringsgruppe med egen fejlstrømsafbryder
    • Sikringsgruppen og elinstallationen skal kunne håndtere en belastning på mere end 6 A over længere tid. Der stilles ofte et krav om en sikring på 16 A
    • Elinstallationen skal have en optimal jordforbindelse
    • Kablet fra eltavlen til ladeboksen skal have en tykkelse på min. 2,5 mm2
    • Kablet fra eltavlen til ladeboksen må udelukkende forsyne ladeboksen

    Det skal du have styr på før opsætning af ladestander

    Før ladeboksen bliver monteret, er der 3 ting, som du skal have styr på. Det drejer sig om følgende:

    • Placering af ladeboks
    • Gravearbejde
    • Kabelføring

    Placering af ladeboks

    Det er en god idé at være særligt opmærksom på, hvor ladeboksen skal placeres. Vi anbefaler, at du sørger for at placere ladeboksen i nærheden af bilens ladestik, så du altid har let adgang, når du skal oplade elbilen derhjemme.

    Det kan desuden være en god idé at undersøge, hvor langt det medfølgende ladekabel er, så du placerer ladeboksen indenfor en tilstrækkelig rækkevidde.

    Gravearbejde

    I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med gravearbejdet, så man kan trække kablet mellem eltavlen og ladeboksen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis ladeboksen skal installeres væk fra huset og eltavlen.

    Hvis der er brug for gravearbejde, vil elinstallatøren dog gøre dig opmærksom på dette. Det er som regel dit eget ansvar at sørge for, at der bliver gravet et hul til kablet, som er klar, når elinstallatøren kommer.

     

    Kabelføring

    Endelig kan det være en god idé at overveje, hvordan du ønsker at kabelføringen skal foregå. Hvis du har nogle særlige ønsker til kabelføringen, anbefaler vi derfor, at du sørger for at tegne en skitse eller lignende, som du kan vise elinstallatøren.

    Sådan foregår installation af ladebokse

    Mange udbydere giver dig en hel standardinstallation med i købet, når du bestiller en ladeboks hos dem. Det vil sige, at der kommer en montør, som opsætter ladestanderen og trækker kabler mellem denne og din eltavle.

    En standardinstallation af ladeboks foregår sådan, at montøren installerer ladestanderen og en kombiafbryder. I almindelige vægge borer montøren efterfølgende to gange for at føre installationskablet frem. Kablet er typisk 5G4 kvadrat, og montøren trækker det 10 meter langs gulv eller væg fra gruppetavlen og tilslutter det ladeboksen. Til sidst tester montøren, om ladestanderen fungerer, og om alt lever op til kravene.

     

    Opsætning af ladestander til elbil stiller krav til dine el-installationer

    Du kan kun få den ovennævnte standardinstallation, hvis din gruppetavle har plads til en ny sikring, hvis der ikke er over 10 meter fra tavle til ladeboks, og hvis der ikke er behov for gravearbejde.

    Uanset om du bor i hus eller lejlighed, er det vigtigt, at bl.a. eludtaget til ladeboksen er placeret rigtigt. Det må nemlig ikke blive udsat for meget slagregn, og derfor skal det sidde omkring én meter over jorden. Derfor et det vigtigt at få hjælp fra en professionel og erfaren montør til installation af ladeboksen. Her kan du med fordel kontakte en af vores samarbejdspartnere, som kan hjælpe med installationen.

    Du kan få tre uforpligtende tilbud på installationen her.

    Hvad koster installation af ladeboks?

    Prisen for at få installeret en ladeboks varierer mellem de forskellige udbydere og el montører. Prisen for installation af ladeboks vil typisk variere afhængigt af flere faktorer, herunder:

    • Type og mærke af ladeboks
    • Om du skal have installeret en ny stikkontakt eller om der allerede er en tilgængelig
    • Om der skal laves elektrisk arbejde i din bolig for at installere ladeboksen

    Det er derfor svært at give et præcist svar på, hvad det koster at få installeret en ladeboks derhjemme. Men ofte kan man forvente at prisen for en installation af ladestander starter fra ca. 5.000kr og op til ca. 15.000 kr.

    Hvis der ikke medfølger en standardinstallation af ladeboksen, anbefaler vi, at du undersøger priserne hos flere forskellige montører for at sikre, at du får den bedste pris på opsætning af en ladestander.

    Installation af ladeboks – Sådan foregår det trin for trin

    Er du i tvivl om, hvordan processen med installation af ladestander foregår? På billedet til højre har vi illustreret processen for dig.

    1. Find den bedste ladeboks
      For at kunne installere en ladeboks, kræver det, at du har fundet den rette ladeboks hjem til dig. Er du i tvivl om, hvilken ladeløsning, der er bedst for dig? Så prøv vores beregner lige her.
    2. Sammenlign priser på montering af ladeboks
      Når du har fundet den rette ladeløsning, anbefaler vi, at du indhenter flere forskellige tilbud på montering af ladestander. Så kan du holde priserne op mod hinanden, og dermed spotte den billigste pris på montering af ladeboks.
    3. Indgå aftale med elektriker
      Det er kun en autoriseret elektriker, som må montere en ladestander. Indgå en aftale med din foretrukne elektriker, så du kan komme igang med selve installationen af ladestanderen hurtigst muligt.
    4. Ladeboksen bliver monteres
      Når du har indgået en aftale med en autoriseret elektriker, så vil dine ladeboks bliver installeret indenfor kort tid. Du skal derfor ikke gøre mere, og elektrikerne sørger for resten, så du snart kan komme igang med at lade din elbil.

    FAQ – Ofte stillede spørgsmål

    Kan jeg selv sætte ladestander op?

    Du må ikke selv installere din ladestander, fordi der er tale om en elinstallation, som kan være farlig. Derfor skal du kontakte en autoriseret elinstallatør.


    Hvad koster installation af ladeboks?

    En pris på installation af ladeboks afhænger bl.a. af ladebokstype, type installation, om der skal udføres gravearbejde samt, hvorvidt du har købt eller lejet din boks. Hvis du har købt boksen, koster installation af ladeboks typisk mellem 4.000-10.000 kr.


    Hvad kræver installation af ladeboks?

    Når din ladeboks skal monteres, er der en række krav, som skal overholdes. Her på siden har vi samlet en liste over alle kravene ved installation af ladeboks.


    Morten Jørgensen

    Morten Jørgensen

    Morten har flere års erfaring indenfor elbil-markedet, og han ved derfor at det hurtigt kan blive uoverskueligt at navigere rundt i. Han ønsker derfor at gøre det nemmere for dig at finde frem til den rette ladeløsning, og derfor sikrer han altid, at du får de bedste vilkår, når du besøger Tjeklader.dk.

    Se profil

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Få adgang til personlig sammenligning, tips og tricks samt eksklusive tilbud – alt sammen leveret direkte til din indbakke.

    tick Eksklusive tilbud
    tick Personlig sammenligning
    tick Modtag nyheder om nye produkter