Indholdsfortegnelse [Vis]
Kompakt, miljøvenlig og fyldt med Power! Semi Solid State-batteri er en ny batteritype, som har mange fordele i forhold til det kendte lithium-ion batteri, som i dag anvendes i langt de fleste elbiler.
Batteritypen som på dansk hedder tørstof-batterier, er en teknologi, som gør det muligt at takle nogle af de nuværende problemer med de nuværende lithium-ion batteri i vores tids elbiler. Teknologien har været under udvikling siden starten af 90’erne, og er nu klar til kommerciel brug.
Fremtidens batteri
Semi Solid State-teknologien udvikler sig langt hurtigere end de nuværende lithium-ion batterier. Med Solid State-teknologi bliver der taget store skridt mod en miljøvenlig kilde til transport, som kan erstatte fleksibiliteten i benzinbiler.
Solid state batterier bruger en gruppe faste elektroder og en fast elektrolyt i stedet for flydende Polymergel elektrolytter, som du i dag kan finde i Lithium-batterier.
Solid state-batterier er en mere sikker type af batteri, fordi de flydende og brandfarlige elektrolytter i lithium-ion-batterier, erstattes med et fast stof. Batteriet vil derudover opnå en længere holdbarhed.
Fordelene ved Semi Solid State-batterier er, at batterierne kan oplades lynhurtigt, og du vil dertil opnå en betydelig længere rækkevidde på en opladning. Du får altså et færdigt batteri, som kan tilbyde hurtigere opladning, højere sikkerhed og en bedre rækkevidde.
Hvornår kommer Semi Solid State-batteri?
Flere store bilproducenter som Toyota, Mercedes, Volkswagen, Tesla, Nio, Seres og BMW satser på den nye batteritype. Toyota har annonceret, at bilproducenten er klar med deres egne Solid State batterier i 2024.
Flere kinesiske bilproducenter har startet startet produktion af deres nye elbil-modeller med Solid State batterierne. Her er der tale om den nye ET7 fra Nio og Seres 5. Du kan altså forvente at se flere elbiler med Semi Solid State-batterier inden for en overskuelig fremtid.
Flere solid state batteriproducenter forudser at teknologien kan udvikles, så den inden for de kommende år bliver langt billigere og hurtig at producere.
Semi Solid State-batteri kommer til Danmark
I 2023 kommer de første elbiler med Semi Solid State-batterier på det danske marked. Du vil finde kinesiske biler fra Nio og SERES på de danske veje, og det forventes derefter, at flere bilproducenter følger trop inden for få år.
Senest annoncerede den kinesiske bilproducent, SERES, at de var klar til at indtage det danske bilmarked med deres nye SERES 5.
Seres 5
Den nye SERES 5 kommer til at byde på blandt andet et 80 kWh og et højtydende 90 kWh Semi Solid State-batteri. Ifølge producenten har du mulighed for at oplade din elbil fra 20-80% på 45 minutter. Du kan oplade din SERES 5 med et Type 2 stik og CSS-stik.
SERES 5 kommer til at køre 0 – 100 km/t på 3,7 sekunder, og har en rækkevidde på op til 580 km. Motorerne kommer til at ligge både foran og bagved, og har 430 kW og et moment på op til 960 Nm.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvor langt kan et Semi Solid State-batteri køre?
Et Semi Solid State-batteri kan køre over 1.000 km. på en fuld opladning. Det er mere end en fordobling fra lithium-ion batteri som findes i nuværende elbiler. Ved en lynopladning på 3 kan du oplade dit Semi Solid State-batteri, så det kan køre 161 km.
Hvor længe holder et el batteri?
Et el batteri i din elbil vil ofte miste kapacitet over tid, og du vil derfor opleve at dit batteri holder i kortere tid. Her kan du dog ofte gøre brug af din garanti, så du kan få installeret et nyt batteri.
Hvad er solid state batterier lavet af?
Solid state batterier bruger en gruppe faste elektroder og en fast elektrolyt i stedet for flydende Polymergel elektrolytter, som du i dag kan finde i Lithium-batterier.