Tips og tricks

Her er de bedste apps til elbilen, som sparer dig for mange penge

Skrevet af Nicoline Høgh Stoubæk

|

Udgivet d. 13. december 2022

|

Opdateret d. 13. oktober 2023

lade-apps-til-opladning

Indholdsfortegnelse [Vis]

    Der findes efterhånden mange gode apps til dig med elbil, som kan hjælpe med at spare penge på opladningen. I denne guide har vi fundet nogle af de bedste ‘lade’-apps, som kan hjælpe dig til en billigere opladning – uanset om du vil spare penge på den offentlige opladning eller når du oplader hjemme.

    Lade apps til offentlig opladning

    Du er formentlig allerede klar over, at der kan være mange penge at spare, ved at bruge en elpriser-app når du oplader elbilen hjemme. Når du har brug for strøm på farten, er det dog ikke helt lige så let, at planlægge opladningen efter hvornår strømmen er billigst.

    Men heldigvis er der stadig mange penge at spare, ved at undersøge priserne på de forskellige ‘lade’-apps, når du skal oplade ved offentlige ladestationer, og faktisk kræver det kun en relativt lille indsats fra din side af.

     

    Sammenlign de forskellige lade-apps’ priser

    Når du skal lade ved de offentlige ladestandere har du overordnet to muligheder.

    Der findes nemlig ladeoperatører, som er de firmaer, der har opsat ladestationerne og som ejer ladepunktet. Her har du mulighed for at bruge ladeoperatørens app til opladning, som eksempelvis Clever eller E-ON.

    Den anden mulighed er at benytte sig af en opladningstjeneste som eksempelvis Monta, Northe, Spirii eller Plugsurfing. Her vil betaling for opladningen foregå via deres respektive opladning-apps.

    Stor prisforskel på opladning i lade-apps

    Man skulle måske ikke tro, at der er forskel i prisen, når man lader på den samme ladestation. Men det er der, og en undersøgelse foretaget af FDM viser at prisen på den samme ladestation svinger fra mellem 1 kr. til 8 kr. afhængig af hvilken app, der bruges til betalingen.

    Det betyder også at du kan spare mange penge på din opladning, ved at vælge den rigtige og bedste app til opladning.

    Nedenstående tabel giver et øjebliksbillede af, hvad 1 kWh koster ved lynladning hos forskellige ladeopreratører, når der bruges forskellige lade-apps til betaling.

    Find den nærmeste ladestation her

    Prisforskel mellem lade-apps

    ShellMontaSpirii Go ***NorthePlugsurfingCleverE.ONQ8****
    Shell5,00---8,25---
    Spirii Go5,258,643,506,5012,385,62-9,82
    Clever6,10*6,49*9,00*6,40*9,909,95-5,22
    E.ON-5,927,965,508,25-6,505,22
    Q8-------5,99
    OK--------
    Circle K--------
    Tesla--------
    Ionity6,205,366,506,206,486,20-6,82
    Allego3,753,465,3810,3510,785,20-6,75
    Norlys/Sperto1,50** 7,87-5,894,81--7,03
    Uno X--------

    Kilde: FDM, priser indsamlet 10/10 2022 

    *Priserne er for Powered by Clever og E.ON

    ** Prisen hos Norlys/Sperto er pr. minut

    *** Priserne kan være forskellige fra ladepunkt til ladepunkt – vær desuden opmærksom på at Spirii Go kan have startgebyr

    **** Der kan være startgebyr ved brug af appen 

    – Den pågældende app kan ikke bruges ved ladeoperatøren, eller så har det ikke været muligt at indsamle data.

    Som du kan se, er der stor prisforskel i de forskellige lade-apps. Kører du eksempelvis ind til en Norlys/Sperto ladeoperatør, kan du spare 6,37 kr. pr. kWh ved at vælge at betale med Shell-appen fremfor Monta.

    Brug flere apps og tjek priserne inden du lader

    Hvis du gerne vil have billig strøm til elbilen, er det altså en god idé at tjekke priserne i de forskellige lade-apps inden du starter opladningen. Der er nemlig mange penge at spare, ved at vælge den helt rigtige app til opladning.

    Ovenstående tip gælder naturligvis kun dig, som oplader uden et abonnement, har du derimod et abonnement hos Clever eller E.ON, vil det oftest ikke være muligt at oplade billigere.

    Det er ikke altid de samme lade-apps, som har de bedste priser, derfor bør du også med jævne mellemrum tjekke hvem der er billigst.

    Opladning på tid, kan give store besparelser

    Er du ejer af en elbil, som kan oplades hurtigt, kan du mange gange få meget billig strøm på bilen hvis du lader på tid. Hvis batteriet stort set er tomt når du ankommer til ladestationen, kan du nemlig hurtigt tanke mange kWh på bilen til en lav pris.

    Du bør dog være opmærksom på, at du ikke bør vælge at oplade på tid, hvis din bil lader langsomt. Det vil nemlig ikke kunne betale sig, og derudover kan opladning på tid, være med til at gøre prisen på opladning mere uigennemskuelig.

    Hvor kan man lade på tid?

    Typisk bliver du afregnet pr. minut hos ladestationer som Shell Recharge. Denne ladeløsning er dog mest udbredt i Norge på nuværende tidspunkt.

    El priser app til opladning hjemme

    Elberegner tilbyder en app til elpriser, som gør det nemt og overskueligt for dig at oplade når det er billigst. Appen er gratis og er tilgængelig til både Android og Apple.

    Download Elberegner-appen her: 

    Elpriser app til Apple

    Elpriser app til Android

    Apps til opladning på farten

    I denne guide har vi allerede nævnt en del opladnings-apps, som er nyttige. Du kan finde en samlet liste af nogle af de bedste lade-apps ifølge Tjeklader nedenfor.

    • E.ON app
    • Ionity app
    • Spirri Go app
    • Northe app
    • Monta app
    • Plugsurfing app
    • Shell Recharge

    Husk du altid kan finde den nærmeste ladestation nedenfor.

    FAQ - Ofte stillede spørgsmål

    Hvilken lade-app er bedst?

    Der findes mange gode apps, som kan hjælpe dig til billigere opladning, både ude og hjemme. Nogle af de bedste er Elberegner-appen til opladning hjemme, og Spirii Go appen til opladning på farten. Det mest ideelle er, at du bruger flere forskellige apps for at være sikker på at få den bedste opladningspris.


    Hvornår er el billigst app gratis?

    Hvis du vil følge elprisen time for time, så kan du hente flere forskellige apps, som er gratis. Det kunne eksempelvis være Elberegner-appen, som giver dig mulighed for at se hvornår strømmen er billigst og viser priserne inkl. afgifter.


    Nicoline Høgh Stoubæk

    Nicoline Høgh Stoubæk

    Nicoline er med til at sikre, at du altid får den rette vejledning, når du er på udkig efter en ladeboks. Hun har en bred viden indenfor alt, hvad der berører el-biler, og hun står altid klar til at hjælpe dig, hvis du er faret vild i ladebokse.

    Se profil

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Få adgang til personlig sammenligning, tips og tricks samt eksklusive tilbud – alt sammen leveret direkte til din indbakke.

    tick Eksklusive tilbud
    tick Personlig sammenligning
    tick Modtag nyheder om nye produkter